Automation.jpeg

Automatisering giver tid til kunderne

”Vi kan nu i langt højere grad fokusere på kunderapportering og controlling i stedet for input og indtastning. Det giver os en større sikkerhed, når der skal afstemmes beholdninger, opgøres positioner, afkast osv. Det er grundlaget for en meget direkte styrkelse af vores kundeservice” siger Jeanette Engdal, CFO hos Accunia.

Vitec skaber tryghed

I hjertet af København, helt derinde hvor man næsten kan få et månedskort til Metroen for det samme, som det koster at parkere en dag, derinde ligger Accunia. Accunia er kapitalforvalter for en relativt lille kreds af kunder. Lille, ja, men eksklusiv og vant til et serviceniveau, der matcher afkastniveauet: Højt.

Idividuel kundepleje og et højt informationsniveau er nøgleord i Accunias forretningsmodel. Det er det også i almindelighed, når Accunia vælger samarbejdspartnere. Og det var det i særdeleshed, da PORTMAN i sommeren '15 blev valgt i udbudsrunden om et nyt porteføljestyringssystem.

 

Automatisering giver tid til kunderne

Når man beslutter sig for PORTMAN fra Vitec, beslutter man sig samtidig for et system, der er opbygget af moduler. Et system, der gør det muligt at få individuelle tilpasninger, funktionalitet, automatiseringer og integrationer.

”PORTMAN er et meget fleksibelt system. I forhold til vores kunderelationer er Vitecs løsning mere agil, end mange af de store internationale systemer, der virker mere fastlåste” siger Jeanette Engdal, CFO hos Accunia.

Med PORTMAN er mange processer nu blevet automatiske i stedet for manuelle. Foruden større sikkerhed og færre fejl betyder det også, at der er blevet frigjort tid til de opgaver, der betyder mest for kunderne og forretningen.

”Vi kan nu i langt højere grad fokusere på kunderapportering og controlling i stedet for input og indtastning. Det giver os en større sikkerhed, når der skal afstemmes beholdninger, opgøres positioner, afkast osv. Det er grundlaget for en meget direkte styrkelse af vores kundeservice”.

 

Personlige relationer er afgørende

Der findes porteføljesystemer, der kan det samme og mere end PORTMAN, men næppe nogen der

krone-for-krone tilbyder mere end PORTMAN. Men der er en dimension mere, som var afgørende, da Accunia valgte PORTMAN, siger Jeanette Engdal – de personlige relationer: ”Vi har arbejdet sammen med Vitec siden 2009, og det har vi været rigtig tilfredse med. De har en høj grad af forretningsforståelse. Vores kontakter er folk, der selv har erfaring fra den finansielle sektor, og det kan vi simpelthen mærke. De ved, hvornår et problem risikerer at udvikle sig til et forretningskritisk problem. Og dét reagerer de meget hurtigt på.”

 

Hurtig og sikker implementering

Accunia sikrer et højt afkast for kunderne ved et højt fagligt niveau, men også ved at holde administrationsomkostningerne i kort snor. Der er ganske enkelt ikke ledige hænder, der kan trækkes ud for at koncentrere sig om en langvarig implementering af et nyt it-system. Derfor besluttede Accunia sig for en hurtig implementering; fem intensive måneder.

”Vitec kender vores forretning og arbejdsprocesser, og vi har en åben og ligefrem dialog, der baserer sig på tillid”, siger Jeanette Engdal og fortsætter: ”Men i et så kort implementeringsforløb, er der altid en risiko for, at der pludselig dukker noget op, som kan resultere i en kritisk forsinkelse. Men mere end syv års samarbejde med Vitec gav os tillid til, at de kunne løfte opgaven inden for tid og budget. Og det viste sig heldigvis at holde stik”.

”Vi aftalte en fast pris for projektet, og den holdt. Også selvom jeg er ret sikker på, at Vitecs team brugte flere timer på det, end de havde regnet med. Men det er jo det, der kendetegner et godt samarbejde; at man holder, hvad man lover”, slutter Jeanette Engdal.

 

 

Om Accunia

Accunia administrerer finansielle aktiver for både ejere, ledelse og eksterne kunder som f.eks. private, fonde og institutionelle kunder. Accunia er uafhængige og arbejder grundigt med hver enkelt investering under hensyn til helheden, herunder erhvervsmæssige forhold og behov for likviditet.

Accunias arbejde hviler på en dyb konceptuel forståelse af, hvilke aktiviteter og investeringer der giver mening. Strategien er ”køb og behold”, hvilket betyder, at kunder kun oplever få udskiftninger i deres portefølje. Typisk beholdes investeringer til udløb.

November 2015

Kunden siger

”PORTMAN er et meget fleksibelt system. I forhold til vores kunderelationer er Vitecs løsning mere agil, end mange af de store internationale systemer, der virker mere fastlåste” siger Jeanette Engdal, CFO hos Accunia.

”Vitec kender vores forretning og arbejdsprocesser, og vi har en åben og ligefrem dialog, der baserer sig på tillid”.

Bliv ringet op

Når du udfylder, og sender denne formular, accepterer du, at Vitec lagrer dine personlige data, og bruger dem til at opfylde din ordre. Hvis du senere ønsker at fjerne dine data, skal du kontakte Vitec via email vitecaloc@vitecsoftware.com

Tilmeld dig ”Nyt fra Vitec”

Når du udfylder, og sender denne formular, accepterer du, at Vitec lagrer dine personlige data, og bruger dem til at opfylde din ordre. Hvis du senere ønsker at fjerne dine data, skal du kontakte Vitec via email vitecaloc@vitecsoftware.com