Image Finans og forsikring

Rapportering løftet til et nyt niveau

Da norske Eika Boligkreditt besluttede sig for at kigge efter et nyt porteføljestyringssystem, var der flere mål. Helt grundlæggende skulle det sikre god ALM (Asset Liability Management) og forvaltning af de finansielle instrumenter. Men derudover havde Eika to overordnede mål: Rapporteringsmulighederne ud til organisationen skulle effektiviseres og niveauet for support og samarbejde skulle med den nye samarbejdspartner løftes markant. Begge dele er opnået med Vitec Aloc.

Eika Boligkreditt besluttede for godt fem år siden, at tiden var inde til at se sig om efter et nyt porteføljestyringssystem.

Valget faldt på Vitec Alocs PORTMAN-løsning. Ikke fordi det er et modulopbygget standardsystem, hvor man kun betaler for de funktioner, man har brug for. Og heller ikke fordi det er et system, der kræver få ressourcer at drifte, vedligeholde og opgradere.

Ikke kun i hvert fald.

Nej, den væsentligste grund til skiftet fra en leverandør i USA til en ”henne om hjørnet”, var ønsket om et stærkere og tættere samarbejde.

”Vi stod i en situation, hvor vi følte os låst i et system, hvor vi var en lille fisk i et stort hav. Det betød lange support-tider og begrænsninger på vores muligheder for forretningsudvikling”. Sådan siger Sindre Friestad fra sit Corona-aktuelle hjemmekontor lidt uden for Oslo. Sindre er Senior Business Controller og systemansvarlig for Eika Boligkreditts PORTMAN-løsning.

 

Åben og ærlig dialog om udvikling

PORTMAN er som et modulopbygget standardsystem, relativt let at gå til. Men ikke to organisationer er ens, og som alle andre havde også Eika Boligkreditt egne krav til funktionalitet.

”Vi oplevede fra start en meget åben dialog, hvor vi følte, at vi blev taget alvorligt.”, siger Sindre Friestad, og fortsætter: ”PORTMAN-løsningen var ikke en Plug and Play løsning for os, men Vitec Aloc er meget imødekommende med at udvikle på løsningen og sikre, at de funktionaliteter vi har behov for, også bliver udviklet og integreret i løsningen”.

 

Rapporteringer løftet til et nyt niveau

At få effektiviseret rapporteringsmulighederne ud til organisationen, var et af Eika Boligkreditts overordnede formål med skiftet til PORTMAN. Og det kan Sindre Friestad godt sætte hak ved.

PORTMAN har kunnet kobles direkte på Eika Boligkreditts øvrige systemer, som for eksempel BI systemerne. Det har gjort det meget enklere at arbejde med performancemåling, risikostyring og ledelses- og regnskabsrapportering.

”Med PORTMAN har vi helt sikkert fået løftet vores muligheder for at trække data og lave rapporter til et helt nyt niveau”, siger Sindre Friestad.

 

Samarbejde baseret på tillid

For at være i stand til hele tiden at kunne understøtte Eika Boligkreditts strategi og krav fra forretningen, kræver det et tæt samarbejde. Derfor er der, ud over den daglige kontakt, flere årlige møder i enten Oslo eller Odense.

Selv om den tætte kommunikation er afgørende vigtig for Sindre Friestad, er det dog andre ord, der bruges, når han skal beskrive essensen af samarbejdet mellem Vitec Aloc og Eika Boligkreditt.

 ”Vitec Aloc er en meget kundevenlig og serviceminded organisation og vi får al den kvalificerede support, vi kan ønske os. Vi arbejder tæt sammen i det daglige, og mødes ofte, hvilket har givet en relation, der i meget høj grad bygger på tillid”, siger Sindre Friestad, og slår fast, at ”den tillid betyder, at vi altid kan være sikre på, at hvis der er noget, der bør diskuteres, så diskuterer vi det”.

 

Er alt virkeligt perfekt?

Når man skifter til noget nyt, er det altid sådan, at man får noget og man mister noget. Det gælder også i dette tilfælde.

”Vi har da stadig nogle medarbejdere, der mener, at brugergrænsefladen var bedre i gamle dage. Vitec Aloc var dog bevidst om dette og har lanceret en ny brugergrænseflade for nylig, der rulles ud løbende”.

”Og nå ja, så kan jeg godt nogle gange føle, at afstanden fra idé over udvikling og til produktion, kan føles lidt lang - til gengæld er kvaliteten høj. Men når det sker, er det noget, vi er ret klare omkring, og det kan vores samarbejde sagtens bære”, siger Sindre Friestad.

 

Styrkede interne processer

Hos Eika Boligkreditt arbejdes der konsekvent og kontinuerligt på at effektivisere og kvalitetssikre interne processer. Ikke for sjov skyld, men fordi den øgede effektivitet giver bedre risikostyring og frigør tid, der kan bruges på strategiske indsatser.

Det sker for eksempel gennem en årlig workshop, som Vitec Aloc står for. Workshoppen i Oslo varer en hel dag og tager udgangspunkt i en spørgeramme fra Vitec Aloc som danner grundlag for workshoppen, hvor der identificeres forbedringsmuligheder.

”Der er ingen tvivl om, at samarbejdet har hjulpet os til at effektivisere vores processer. For eksempel bruger vi nu betydelig mindre tid på bogføring og regnskab, tid som vi i stedet kan bruge dér, hvor det faktisk flytter noget for forretningen”, slutter Sindre Friestad.

 

Om Eika Boligkreditt

Eika Boligkreditt er ejet af 64 lokale norske banker og OBOS, der tilsammen udgør den tredjestørste bankgruppe i Norge med 200 filialer og mere end 3.000 medarbejdere. Med en høj rating ift. collateral fra ratingbureauet Moody’s er Eika Boligkreditt rangeret som den næstbedste af over 200 obligationsudstedere ift. kvaliteten af collateral.   

 

Maj 2020

eika logo.jpg

Kunden siger

 ”Vitec Aloc er en meget kundevenlig og serviceminded organisation og vi får al den kvalificerede support, vi kan ønske os. Vi arbejder tæt sammen i det daglige, og mødes ofte, hvilket har givet en relation, der i meget høj grad bygger på tillid”.

"Der er ingen tvivl om, at samarbejdet har hjulpet os til at effektivisere vores processer. For eksempel bruger vi nu betydelig mindre tid på bogføring og regnskab, tid som vi i stedet kan bruge dér, hvor det faktisk flytter noget for forretningen”

Sindre Friestad, Senior Business Controller hos Eika Boligkreditt

Bliv ringet op

Når du udfylder, og sender denne formular, accepterer du, at Vitec lagrer dine personlige data, og bruger dem til at opfylde din ordre. Hvis du senere ønsker at fjerne dine data, skal du kontakte Vitec via email vitecaloc@vitecsoftware.com

Tilmeld dig ”Nyt fra Vitec”

Når du udfylder, og sender denne formular, accepterer du, at Vitec lagrer dine personlige data, og bruger dem til at opfylde din ordre. Hvis du senere ønsker at fjerne dine data, skal du kontakte Vitec via email vitecaloc@vitecsoftware.com