Image Content Support.jpg

Business Service Consultant til Forretningssupport på PORTMAN

Vil du med på holdet i et high performance team, hvor motivationen er, at give kunden en oplevelse ud over det forventelige?

Så har du nu mulighed for at få en spændende stilling hos Vitec, hvor du kommer vidt omkring kundesupport, relationspleje, projekter, teams og faglighed.

  • Sætter du en ære i at levere support i høj kvalitet?
  • Brænder du for kundeservice og samarbejdet med kolleger om kunderne?
  • Har du erfaring med PORTMAN eller lignende finansiel software?

Så vil vi gerne tale med dig!

Om jobbet

Vitec oplever høj aktivitet og kundetilgang. Derfor har vi brug for endnu en Business Service Consultant. Du bliver en del af et dynamisk team med 8 faste kolleger og et antal studentermedhjælpere, der sammen står for daglig support, driftsmøder med kunder, kundebesøg og test/projektarbejde.

Som medarbejder i supporten er man involveret i mange forskelligartede opgaver og snitflader, som bidrager til en varieret og udviklende hverdag.

Din opgave

Som Business Service Consultant bliver du en del af PORTMAN Support, hvor du:

  • Indgår i et team omkring den daglige kundesupport
  • Arbejder med håndtering af mere komplekse sager fra kunder
  • Får ansvar for specifikke kunder i forhold til support i hverdagen
  • Tager på kundebesøg for relationspleje og optimering af tilfredshed med brug af PORTMAN
  • Deltager i projektarbejde – primært omkring test og dokumentation

Praktisk erfaring

  • Erfaring med processer omkring finansielle ydelser fra Front-, Middle- eller Backoffice
  • Du er udpræget serviceminded
  • Du har en uddannelse inden for den finansielle sektor, evt. IT uddannelse med erfaring fra sektoren
  • Gerne rutineret bruger af PORTMAN eller lignende systemer
  • Er vant til, og trives med, at tage ansvar

Du tilbydes 

  • En hverdag med spændende udfordringer i et stærkt fagligt miljø
  • Et socialt miljø med masser af engagerede og dygtige kolleger i flotte kontorlokaler midt i Odense
  • En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem, og plads til, faglige ambitioner og familieliv
  • En lang række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine, der hver dag serverer lækker frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Customer Officer,  Bo Vigelsø på telefon 2999 7185 (eller Team Koordinator Bettina Bredkjær på telefon 2999 7151).

Send din ansøgning til job.vitecaloc@vitecsoftware.comog skriv ”BSC Forretningssupport” i emnefeltet. Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi ser frem til at høre fra dig.

Vitec, Finans & Forsikring Danmark, har siden 1985 udviklet software til kunder i det finansielle marked, og dækker med produktudbuddet behovet for portefølje- og risikostyring, corporate treasury og børshandel. Med en kundeorienteret tilgang til markedet og langvarige kunderelationer har vi i dag udviklet os til at være 70 medarbejdere på kontoret i Odense. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et helt specielt miljø, der fastholder vores kolleger gennem faglige udfordringer, fleksible rammer, efteruddannelse og en personalepolitik, som giver plads til fleksible, individuelt tilpassede løsninger. Læs mere om Vitec, Finans & Forsikring Danmark.

Vitec, Finans & Forsikring Danmark, er en del af Vitec koncernen, der er førende inden for Vertical Market Software i Norden. 600 medarbejdere er placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Læs mere om Vitec koncernen.