AS_Bilservice_2.jpg
On-line booking af service

On-line booking af service

On-line booking er en facilitet, hvor kunderne selv kan booke en værkstedaftale på Nettet. Løsningen er fuldt integreret med den enkelte forhandlers Planner/kalender, så når kunden foretager en booking, reserveres tiden automatisk i forhandlerens system, og kunden modtager en bekræftelse på dette via sms eller mail. Kunden vil også kunne se prisen på det han bestiller, såfremt at der i forhandlerens system er oprettet menu-/pakkepriser for den pågældende operation (det kommer jo ofte med den almindelige kitopdatering). En sådan booking er mest velegnet til mere standardiserede operationer, f.eks. alm. service mv. Det er således ikke intentionerne, at der kan bookes mere komplicerede reparationer eller lign. ved en sådan booking.

Det som vi har lavet, er det vi populært kan kalde "motoren" til on-line booking. "Motoren" håndterer alle de nødvendige integrationer og dataoverførsler til hhv. AutoVision og Planner, men selve webdesignet og webfunktionaliteten, altså det som kunden ser, når han booker, kan aftales individuelt, så det passer til jeres hjemmeside og til de ønsker og krav, som enten I selv eller jeres importør/fabrik nu måtte have. Og det giver god mening at gøre det på denne måde, da vi fornemmer, at en sådan løsning ofte skal fungere på en ensartet måde inden for samme mærke. Hvis I ikke er underlagt nogle restriktioner eller krav fra trediemand, så kan I vælge at benytte en form for standard brugeroverflade til dette. Til dette har vi indgået et samarbejde med Biltorvet, idet vi ikke selv laver Webudvikling, men I kan i princippet vælge hvilket som helst web bureau, som kan udvikle noget sådant til at lave dette, idet snitfladerne til "motoren" er åbne og godt beskrevet.