Image Content Asset Management.jpg
Asset Management

ASSET MANAGEMENT LØSNINGER TIL EFFEKTIV STYRING AF PORTEFØLJER

Vitec leverer med PORTMAN en komplet systemløsning til professionel og effektiv asset management. Vores systemer til asset management er valgt af nogle af Nordens største professionelle investorer og porteføljeforvaltere, og vi har en omfattende track record med tilfredse kunder.

Vores løsninger gør det muligt at have et konstant overblik over komplekse porteføljers positioner og deres afkast og risici. Det øger din effektivitet, så du kan optimere den tid, du bruger på strategisk at øge værdien for kunder. Samtidig effektiviseres og kvalitetssikres interne processer. Det giver vækst i både top- og bundlinje og sikrer optimeret styring af porteføljer.

Vi kender branchen indgående fra et tæt samarbejde over mange år og sammensætter en systempakke, der passer nøjagtig til dine behov for:

  • Optimalt overblik over porteføljer med alle aktivtyper
  • Online understøttelse af rådgivning til kunden fra samlet eksponering til fokus på enkelte positioner
  • Informativ rapportering af selv meget omfattende og sammensatte porteføljer på print eller online i dit eget design
  • Rådgiversystem til håndtering af kunder og kundesegmenter
  • Online adgang hvor kunder kan få overblik over deres portefølje
  • Optimal håndtering af alle transaktionstyper, markedsdata og nøgletal for opgørelse af positioner, afkast og risiko
  • Håndtering af flere valutaer i samme system/samme portefølje
  • Effektivisering og automatisering af daglige rutiner
  • Overvågning og kvalitetssikring, herunder følge og kontrollere kundemandater og samtlige transaktioner via kontrol- og revisionsspor samt transaktions- og loglister
  • Integration til eksisterende systemarkitektur med veldefinerede grænseflader
  • Skalering af forretningsomfang til understøttelse af vækststrategi

Vitec asset management systemer tilfører ikke kun værdi til vores kunders aktiviteter. Systemerne har veldefinerede grænseflader, som passer ind i vores kunders eksisterende systemarkitektur. Det gør det muligt at genbruge vigtige informationer til styring af porteføljedata og undgå redundans i forbindelse med lagring og opdatering af data.

Cases

Accunia - Automatisering giver tid til kunderne

Med PORTMAN automatiseres Accunias daglige overblik over indestående i depotbanker, styring af limits og differentieret kunderapportering baseret på avancerede performanceberegninger. Input og output automatiseres i en sådan grad, at forretningens tid kan bruges, hvor den skaber størst værdi. Det dedikerede kundeteam sikrer, at Accunia kontinuerligt får mest mulig værdi ud af systemet.

”Vi kan nu i langt højere grad fokusere på kunderapportering og controlling i stedet for input og indtastning. Det giver os en større sikkerhed, når der skal afstemmes beholdninger, opgøres positioner, afkast osv. Det er grundlaget for en meget direkte styrkelse af vores kundeservice”.

- Jeanette Engdal, CFO hos Accunia.

Vitec rapportering og effektivisering hos Nykredit

Nykredit er en af Danmarks førende finansielle institutioner med meget høje markedsandele. Koncernen leverer både realkreditfinansiering og bankvirksomhed gennem et varieret udbud af produkter.

Private Portfolio er en højt specialiseret del af Nykredit, som har fokus på individuel rådgivning til formuende kunder i Danmark. Nykredit har formået at opfylde de forskellige segmenters behov for individualiserede ydelser, med en kompleks infrastruktur til at understøtte ydelserne.

Nykredit ønskede at tilbyde kunderne et helikopterperspektiv på deres investeringer på tværs af opsparing, investeringer, ejendomme og pension. Derfor søgte de et system, der kunne håndtere en kvartalsvis automatisk rapportering til kunderne om deres portefølje.

Vitec blev valgt som leverandør af et nyt porteføljestyrings- og rapporteringssystem, som skulle give kunderne den unikke rapportering, som Nykredit tilbyder med en væsentlig højere intern effektivitet.

Ved at indgå et samarbejde med Vitec har Nykredit opnået en række fordele:

  • Overskuelig rapportering af selv komplekse porteføljer
  • Automatiseret rapportering, der sparer interne ressourcer
  • Målrettet brug til segmenter og risikoprofiler
  • Understøtte personlig rådgivning med valide data

Med investeringen i Vitecs systemer, har Nykredit fået en måde at rapportere på, som er både automatiseret og strømlinet. Det giver Nykredit mulighed for at håndtere en stigende mængde nye kunder uden at skulle investere manuelle ressourcer i at styre processerne eller rapportere status til kunderne.

"PORTMAN er en integreret del af forretningen"

Hos Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab, der administrerer Skandias pensionsportefølje, går alle transaktioner gennem PORTMAN porteføljestyringssystemet fra Vitec. PORTMAN er ganske simpelt grundsystemet hos Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab.

”PORTMAN er muligvis ikke verdens største eller verdens mest avancerede porteføljestyringssystem. Men krone for krone kan vi ikke få noget, der bedre understøtter vores forretning. Vi er meget tilfredse med både Vitec og PORTMAN”.

- Mille Anker Agerlund, Analyst, Middle Office, Skandia